Bagger-retssagen: Skelsættende lynaktuel dækning

Retssagen mod Stein Bagger fra 10. til 12. juni blev dækket på en helt ny måde, der for læserne må være det tætteste på selv at sidde med i retssalen. Den tidligere Cavlingpris-modtager Bo Elkjær, EkstraBladet, informerede løbende via miniblog-tjenesten Twitter. Det er første gang, at en retssag er dækket via Twitter i Danmark.

Bo Elkjær har nu resummeret sine erfaringer med Twitter-dækningen i et dokument, der kan læses her hos Medieblogger.

To ting karakteriserer Twitter (engelsk ord for kvidren). En besked skal være kort – maximum 140 karakterer. Og den, der afsender en besked ved, at alle der abonnerer på hans/hendes Twitter-konto får adgang til beskeden, enten via mobilen eller pc’en.

Der er tale om en slags abonnementsordning (gratis). I forhold til at SMS’s ud til en stor gruppe mennesker spares altså voldsomt på bøvl med kontaktinformationer og teleregningen. Bo Elkjær selv nåede i løbet af sin dækning op på over 1.000 abonnementer.

Filmrettighederne til “min” bog solgt til Oscar-belønnet producer

Du milde. Den Oscar-belønnede filmproducer Kim Magnusson har købt rettighederne til filmatisering af denne bog. Det er den allerseneste udvikling i, hvad der har været tæt for surrealisme for mig siden den 1. december, hvor Bagger-skandalen sprang.

Jeg blev tidligt kontaktet af Kim Magnusson via mail, men måtte melde pas vedrørende nærmere drøftelser, fordi jeg skulle skrive bogen færdig. Og da han så efterfølgende bankede på hos Gyldendal og ville forhandle, overdrog jeg og medforfatter Tüchsen forhandlingsretten til forlaget.

Magnusson vandt en Oscar for kortfilmen Valgaften (1998) og har været Oscar-nomineret for tre andre kortfilm. Når det gælder spillefilm af fuld længden har han blandt andet filmene Listetyven, De grønne slagtere, Terkel i knibe og Adams Æbler på CV’et.

Der var jo 6 Bagger-bøger at vælge mellem, men Kim Magnusson fortæller mig i dag, at den rolle som jeg, min blog og bloggens læsere spillede for afdækningen, talte.

Mit fagblad Journalisten spurgte mig, hvem jeg gerne så i rollen som Dorte Toft, og svaret kan du læse her. Hvad er dit forslag:-)

Bedrag: Bestseller på erhvervsfronten

To fredage i rap har vores bog toppet listen over mest solgte management- og erhvervsbøger i dagbladet Børsens Executive tillæg. Det er en god nyhed for os, for vi skrev jo netop bogen med henblik på erhvervsfolk.

Listen repræsenterer dog ikke samtlige solgte erhvervsbøger i Danmark. Der er tale om salget, der sker via den ene af landets to store boghandlerkæder, Arnold Busck.

Det er imidlertid rart at se bogen i rette sammenhæng. Nogle af bøgerne om Stein Baggers fup med IT Factory talte i bestseller-statistikker som biografier, men vores talte som fagbog, hvorved bogen blev holdt op mod nye bøger om madlavning, Soduko-bøger og andet, der ikke har så meget med erhvervsliv at gøre.

Hør overbevisende Stein Bagger. 4 lydklip

Der er nu lagt 4 lydklip på her, fordi de giver et indtryk af, hvor overbevisende Stein Bagger kan være, selv når han taler usandt. Det kan måske forklare lidt mere om, hvordan det kunne lykkes ham så længe at føre så mange personer bag lyset, omend det kun udgør en af flere faktorer.

Lyden er fra et “gammelt” interview – det knapt tre timer lange interview, som jeg – sammen med Computerworld – havde med Stein Bagger knap en måned, før han tog flugten.

Hver af de fire små udsendelser er udarbejdet, så de kan stå alene. Derfor er der visse informationer, der gentages, men man kan blot springe gentagelserne over (træk afspilningspilen lidt længere mod højre).

Varighed:
Klip 1: 10 min.
Klip 2: 7 min.
Klip 3: 10 min.
Klip 4: 7 min.

Interviewet fandt sted 29. oktober 2008 – blot to dage efter, at jeg havde modtaget en mail fra en såkaldte Whistleblower – altså en person, der enten var ansat eller havde været det, og som derfor kunne fortælle om situationen set indefra.

Min whistleblower, “Bent Pedersen”, kom med nogle af de allersidste manglende brikker i billedet, men vi havde endnu ikke nået at undersøge, om hans informationer holdt, da vi mødte Stein Bagger og hans kommunikationschef Erik Ove.

Nul mikrofonholderi om teknik og kunder

Opdateret 28.4.09: “Bedrag” synes at være den eneste bog ud af de seks om Bagger-sagen, der rigtig går i dybden med, hvad der var fup og hvad der var fakta, når det vedrørte IT Factorys egen software og “kunder”, og det undrer mig. Lige så, at fuppen stadig set gengivet som fakta.

Netop fortællingerne om eksisterende software og “revolutionerende” software, der var lige på trapperne, var jo frem til næsten det sidste det skelet, der holdt løgnene oppe.

Tag bogen, som Stein Baggers tidligere medierådgiver gennem halvandet år, Erik Ove har skrevet – den om inderkredsen. Ove og medforfatteren, journalisten Stig Andersen, har blandt andet talt med udviklingsdirektøren Carsten Sjørup.

Sjørup taler i bogen stadig om de produkter, der går under betegnelsen “Software as a Service”, altså SaaS, som var de en succes – helt uantastet. Selv om fakta er, at de aldrig kom på markedet, fordi de var for dårlige. Opdatering: Sjørup citeres i bogen for, at IBM’s teknikere var glade for SaaS – det er de netbaserede produkter, der aldrig kom på markedet. Sjørup pointerer nu over for mig, at IBM-folkene var glade for SATSNINGEN på SaaS, idet den i høj grad blev baseret på IBM-produkter. IBM vidste, at SaaS-produkterne havde problemer blandt andet som følge af problemer med IBM’s egen software.

Produktfiaskoerne er ellers fremgået af både min og Computerworld-journalisten Kristian Hansens dækning måneder tilbage i tiden – det har altså længe været altså offentlig viden.

SaaS-produkterne skulle have været lanceret i sommeren 2007, men blev det aldrig. Kun et analyseprodukt, der var kommet i hus køb af det islandske selskab Hreimur for 8 millioner kroner fungerede. Men IT Factorys egne 2 SaaS-løsninger (salg og personale) brød ned, når der kom for mange kunder på, så derfor blev ingen af de 3 SaaS-løsninger lanceret. Direktionen, som Carsten Sjørup var medlem af, traf selv beslutningen.

Fremtidsproduktet PaaS, der står som “Platform as a Service”  taler Carsten Sjørup også om i bogen, som om det ville have levet op til Bagger løfter om et revolutionerende produkt. Ifølge Sjørup manglede man blot halvanden måned arbejde, da konkursen skete.

Men i “Bedrag” kan man jo læse, at Sjørup tager afstand fra Baggers store ord om PaaS. Produktet ville slet ikke kunne, alt hvad Bagger påstod, og det ville aldrig kunne det. Dertil kom, at det et PaaS, der ville have været parat til lancering halvanden måned efter, kun udgjorde en del af, hvad Paas ifølge Sjørup ville ende med at kunne.  Først senere versioner ville kunne det hele. Det erkendte han over for en eksterne ekspert, som jeg havde som bisidder ved en demonstration.

I Ove-bogen fastholder han, at der kun manglede halvanden måned. “Der var ingen fundamentale problemer tilbage, vi manglede kun finpudsningen”. Sært.

Lige så sært er det, at Sjørup får lov til uantastet at gentage Stein Baggers løgne på et andet punkt. “Vi har det (PaaS) til test hos 160 partnere”. Det siger han et par gange i bogen, hvor der også fortælles om begejstrede tilbagemeldinger. Men det er jo ikke sandt.

I Bedrag kan man læse, at der var 160 partnere, der havde skrevet under på, at de måske en dag ville teste PaaS. Testen var i øvrigt helt gratis og uforpligtende. Kun 40 ud af de 160 havde været aktive, siden der i sommeren 2008 blev åbnet for testen, og kun et par havde – konkursen indtraf – ønsket at gå videre – altså til et køb. Men produktet var så heller ikke færdigt da.

Umiddelbart undrer det mig, at løgne og fordrejelser blot har kunnet fortsætte.

Det undrer mig på sin vis også, at anmelderne ikke har fundet det værd at notere. Men hvem ved. Måske er det ligegyldigt for andre, taget i betragtning, at det hele viste sig at være et leasingcirkus.

Lidt sjovt er det så at se, at salget af IT Factorys software (PaaS og SaaS og den gamle Business Suite)  til et tysk selskab for en million dollar, altså knap 6 millioner kroner, udråbes som en succes for hele softwaresatsningen. Det eneste stykke software, der var i driftssikker stand på det tidspunkt, var analysesoftwaren, som IT Factory altså købte i efteråret 2006 for 8 millioner kroner, og ifølge kurator Boris Frederiksen blev der alt i alt postet 130 millioner kroner ind i softwareudviklingen – et tal, som Carsten Sjørup dog bestrider.

Tilføjet 28.4.09: Jeg har nu fået læst lidt mere af Ove/Andersen-bogen og kan se, at IT Factory-nøglepersoner som Carsten Sjørup og driftsdirektøren Karina Buch i dagene lige efter Baggers flugt fortæller Asger Jensby, Erik Ove m.fl. at visse produkter aldrig er solgt, og at fakturaer derpå derfor er uforklarlige.

Tidslinien – fra seneste nyt til starten

Tidslinjen er nu på plads, og den vil blive opdateret løbende, efterhånden som der sker større ting af relevans.

Tidslinjen, der er her, indledes med seneste nyt og afsluttes med, da spiren til IT Factory blev lagt tilbage i 1994.

Dorte Toft

Derfor denne blog

Bogen “Bedrag – Om IT Factory, grådighed og magtsyge” blev den foreløbig 6. bog, som kom på gaden, siden den største erhvervsskandale i nyere dansk erhvervshistorie blev afsløret den 1. december. Den dag blev IT Factory erklæret konkurs, og den administrerende direktør Stein Bagger var på flugt.

Det ræs, der var blandt forlag om at komme først med en “Bagger-bog”, gjorde at tidspresset blev stort. Vi har gjort, hvad vi kunne, for at skrive så fejlfrit og så godt som  muligt, men rummer bogen alligevel fejl, korrigeres de her på bloggen. Skulle der senere blive tale om udgivelse af en revideret udgave, vil fejl påpeget her, blive rettet.

Men bloggen er også åben for, at informationer kan uddybes af læsere, ligesom der kan tilføjes helt nye oplysninger.

Desuden bringer bloggen uddrag af anmeldelser, gode som mindre gode. Fra de professionelle anmeldere, og fra dig – hvis ønsket.

Varedeklaration 1:

Hvad angår reaktioner, er det imidlertid væsentligt at holde sig for øje, at bogen ikke repræsenterer klassisk, tilstræbt objektiv journalistik hele vejen igennem. Det opdrag, som Gyldendal Business gav Dorte Toft lød således på både at fortælle, om hvordan hun arbejdede med afdækning af denne sag, og på, hvorledes sagen påvirkede hendes liv. Der er tale om en personlig beretning for Dorte Tofts vedkommende, og hendes blog Bizzen spillede en vis rolle i efterforskningen, der i den sidste måned blev foretaget i samarbejde med it-avisen Computerworld.

Varedeklaration 2:

Men det er også væsentligt at påpege, at denne blog ikke repræsenterer en løbende opfølgning på sagen. Den sker nu i medierne:-)

Varedeklaration 3:

Denne blog tilhører ikke Gyldendal Business. Det er en ret så uformel blog, oprettet af Dorte Toft ved brug af almindelig blogsoftware, WordPress. Hvor længe bloggen kommer til at leve, kan jeg ikke sige.