Domsafsigelsen er her, og forsvarer Ebbe Mogensens kommentar her.

Stein Bagger fik jo “rabat”, fordi han havde samarbejdet med anklagemyndigheden. Ljungman ikke.

Og jeg savner stadig Mikael Ljungmans svar på, hvorledes han kunne sælge 750 stks af IT Factorys Software-as-a-Service tilbud. Software, der aldrig kom på markedet, fordi direktionen trak stikket i sommeren 2007 grundet for dårlig driftskvalitet:-)

Det blev i øvrigt DR, der fik scoopet med at få det første tv-interview med Stein Bagger efter hans egen domfældelse, eller rettere, det var journalisten Reimer Bo, der fik scoopet, og det var hans eget private selskab, der stod for tv-interviewet. DR bebudede primo maj, at interviewet ville blive sendt den 16. maj, og programmet blev afviklet i forbindelse med DR 21 Søndag, der også havde Reimer Bo som vært.

I interviewet fortalte Stein Bagger blandt andet, at han var præget af en barndom, hvor hans far havde fravalgt ham, og at han var meget ked af det svigt, hans svindel havde været for andre mennesker.

En måned senere blev Stein Bagger overflyttet fra åbent til lukket fængsel, idet han havde forbrudt sig mod regler. Ekstrabladet kunne den 2. juli 2010 berette, at Stein Bagger havde stjålet et stempel fra sin fysioterapeut, der boede uden for fængslet, og at det var årsagen til flytningen. Der blev gisnet på, at Bagger ville bruge stemplet til at forfalske aftaler, der kunne give ham udgangstilladelse.

Ljungman, som hele tiden har erklæret sig uskyldig, fastholdt dette standpunkt, da retsagen blev indledt den 1. marts. Anklagemyndigheden mener derimod, at han har svindlet for 266 mio. kroner, og lægger op til en straf på 12 års fængsel og konfiskation af godt 190 millioner kroner.

Hvis du er interesseret i at læse nærmere om retssagen mod Ljungman, kan du finde links til artikler blogsiden, der rummer tidslinjen. Computerworld-journalisten Kristian Hansen, som jeg arbejdede sammen med i den afsluttende afdækning af Bagger-sagen, har blandt andet en fornøjelig bemærkning fra Mikael Ljungman, der mente, at anklageren havde set for mange gangsterfilm.

It-værktøjet, som Berlingske-journalisten bruger til at afrapportere løbende, hedder ScribbleLive, anvendes af flere udenlandske medier. Da Ekstra Bladets Bo Elkjær i juni sidste år gav minut-for-minutrapporter fra retssalen, var det Twitter, som bruges bredt, men som ikke tillader helt så mange ord pr. besked.

Bagger-sagskomplekset har vist os, at har man tid til at følge en øjebliksdækning, får man naturligt nok et langt mere nært indtryk af, hvad der foregår, end hvis man som “i gamle dage” skulle afvente kortfattede interviews og sammendrag bagefter.

Bo Elkjær har nu resummeret sine erfaringer med Twitter-dækningen i et dokument, der kan læses her hos Medieblogger.

To ting karakteriserer Twitter (engelsk ord for kvidren). En besked skal være kort – maximum 140 karakterer. Og den, der afsender en besked ved, at alle der abonnerer på hans/hendes Twitter-konto får adgang til beskeden, enten via mobilen eller pc’en.

Der er tale om en slags abonnementsordning (gratis). I forhold til at SMS’s ud til en stor gruppe mennesker spares altså voldsomt på bøvl med kontaktinformationer og teleregningen. Bo Elkjær selv nåede i løbet af sin dækning op på over 1.000 abonnementer.

Jeg blev tidligt kontaktet af Kim Magnusson via mail, men måtte melde pas vedrørende nærmere drøftelser, fordi jeg skulle skrive bogen færdig. Og da han så efterfølgende bankede på hos Gyldendal og ville forhandle, overdrog jeg og medforfatter Tüchsen forhandlingsretten til forlaget.

Magnusson vandt en Oscar for kortfilmen Valgaften (1998) og har været Oscar-nomineret for tre andre kortfilm. Når det gælder spillefilm af fuld længden har han blandt andet filmene Listetyven, De grønne slagtere, Terkel i knibe og Adams Æbler på CV’et.

Der var jo 6 Bagger-bøger at vælge mellem, men Kim Magnusson fortæller mig i dag, at den rolle som jeg, min blog og bloggens læsere spillede for afdækningen, talte.

Mit fagblad Journalisten spurgte mig, hvem jeg gerne så i rollen som Dorte Toft, og svaret kan du læse her. Hvad er dit forslag:-)

Listen repræsenterer dog ikke samtlige solgte erhvervsbøger i Danmark. Der er tale om salget, der sker via den ene af landets to store boghandlerkæder, Arnold Busck.

Det er imidlertid rart at se bogen i rette sammenhæng. Nogle af bøgerne om Stein Baggers fup med IT Factory talte i bestseller-statistikker som biografier, men vores talte som fagbog, hvorved bogen blev holdt op mod nye bøger om madlavning, Soduko-bøger og andet, der ikke har så meget med erhvervsliv at gøre.

Lyden er fra et “gammelt” interview – det knapt tre timer lange interview, som jeg – sammen med Computerworld – havde med Stein Bagger knap en måned, før han tog flugten.

Hver af de fire små udsendelser er udarbejdet, så de kan stå alene. Derfor er der visse informationer, der gentages, men man kan blot springe gentagelserne over (træk afspilningspilen lidt længere mod højre).

Varighed:
Klip 1: 10 min.
Klip 2: 7 min.
Klip 3: 10 min.
Klip 4: 7 min.

Interviewet fandt sted 29. oktober 2008 – blot to dage efter, at jeg havde modtaget en mail fra en såkaldte Whistleblower – altså en person, der enten var ansat eller havde været det, og som derfor kunne fortælle om situationen set indefra.

Min whistleblower, “Bent Pedersen”, kom med nogle af de allersidste manglende brikker i billedet, men vi havde endnu ikke nået at undersøge, om hans informationer holdt, da vi mødte Stein Bagger og hans kommunikationschef Erik Ove.

Netop fortællingerne om eksisterende software og “revolutionerende” software, der var lige på trapperne, var jo frem til næsten det sidste det skelet, der holdt løgnene oppe.

Tag bogen, som Stein Baggers tidligere medierådgiver gennem halvandet år, Erik Ove har skrevet – den om inderkredsen. Ove og medforfatteren, journalisten Stig Andersen, har blandt andet talt med udviklingsdirektøren Carsten Sjørup.

Sjørup taler i bogen stadig om de produkter, der går under betegnelsen “Software as a Service”, altså SaaS, som var de en succes – helt uantastet. Selv om fakta er, at de aldrig kom på markedet, fordi de var for dårlige. Opdatering: Sjørup citeres i bogen for, at IBM’s teknikere var glade for SaaS – det er de netbaserede produkter, der aldrig kom på markedet. Sjørup pointerer nu over for mig, at IBM-folkene var glade for SATSNINGEN på SaaS, idet den i høj grad blev baseret på IBM-produkter. IBM vidste, at SaaS-produkterne havde problemer blandt andet som følge af problemer med IBM’s egen software.

Produktfiaskoerne er ellers fremgået af både min og Computerworld-journalisten Kristian Hansens dækning måneder tilbage i tiden – det har altså længe været altså offentlig viden.

SaaS-produkterne skulle have været lanceret i sommeren 2007, men blev det aldrig. Kun et analyseprodukt, der var kommet i hus køb af det islandske selskab Hreimur for 8 millioner kroner fungerede. Men IT Factorys egne 2 SaaS-løsninger (salg og personale) brød ned, når der kom for mange kunder på, så derfor blev ingen af de 3 SaaS-løsninger lanceret. Direktionen, som Carsten Sjørup var medlem af, traf selv beslutningen.

Fremtidsproduktet PaaS, der står som “Platform as a Service”  taler Carsten Sjørup også om i bogen, som om det ville have levet op til Bagger løfter om et revolutionerende produkt. Ifølge Sjørup manglede man blot halvanden måned arbejde, da konkursen skete.

Men i “Bedrag” kan man jo læse, at Sjørup tager afstand fra Baggers store ord om PaaS. Produktet ville slet ikke kunne, alt hvad Bagger påstod, og det ville aldrig kunne det. Dertil kom, at det et PaaS, der ville have været parat til lancering halvanden måned efter, kun udgjorde en del af, hvad Paas ifølge Sjørup ville ende med at kunne.  Først senere versioner ville kunne det hele. Det erkendte han over for en eksterne ekspert, som jeg havde som bisidder ved en demonstration.

I Ove-bogen fastholder han, at der kun manglede halvanden måned. “Der var ingen fundamentale problemer tilbage, vi manglede kun finpudsningen”. Sært.

Lige så sært er det, at Sjørup får lov til uantastet at gentage Stein Baggers løgne på et andet punkt. “Vi har det (PaaS) til test hos 160 partnere”. Det siger han et par gange i bogen, hvor der også fortælles om begejstrede tilbagemeldinger. Men det er jo ikke sandt.

I Bedrag kan man læse, at der var 160 partnere, der havde skrevet under på, at de måske en dag ville teste PaaS. Testen var i øvrigt helt gratis og uforpligtende. Kun 40 ud af de 160 havde været aktive, siden der i sommeren 2008 blev åbnet for testen, og kun et par havde – konkursen indtraf – ønsket at gå videre – altså til et køb. Men produktet var så heller ikke færdigt da.

Umiddelbart undrer det mig, at løgne og fordrejelser blot har kunnet fortsætte.

Det undrer mig på sin vis også, at anmelderne ikke har fundet det værd at notere. Men hvem ved. Måske er det ligegyldigt for andre, taget i betragtning, at det hele viste sig at være et leasingcirkus.

Lidt sjovt er det så at se, at salget af IT Factorys software (PaaS og SaaS og den gamle Business Suite)  til et tysk selskab for en million dollar, altså knap 6 millioner kroner, udråbes som en succes for hele softwaresatsningen. Det eneste stykke software, der var i driftssikker stand på det tidspunkt, var analysesoftwaren, som IT Factory altså købte i efteråret 2006 for 8 millioner kroner, og ifølge kurator Boris Frederiksen blev der alt i alt postet 130 millioner kroner ind i softwareudviklingen – et tal, som Carsten Sjørup dog bestrider.

Tilføjet 28.4.09: Jeg har nu fået læst lidt mere af Ove/Andersen-bogen og kan se, at IT Factory-nøglepersoner som Carsten Sjørup og driftsdirektøren Karina Buch i dagene lige efter Baggers flugt fortæller Asger Jensby, Erik Ove m.fl. at visse produkter aldrig er solgt, og at fakturaer derpå derfor er uforklarlige.

Tidslinjen, der er her, indledes med seneste nyt og afsluttes med, da spiren til IT Factory blev lagt tilbage i 1994.

Dorte Toft

Det ræs, der var blandt forlag om at komme først med en “Bagger-bog”, gjorde at tidspresset blev stort. Vi har gjort, hvad vi kunne, for at skrive så fejlfrit og så godt som  muligt, men rummer bogen alligevel fejl, korrigeres de her på bloggen. Skulle der senere blive tale om udgivelse af en revideret udgave, vil fejl påpeget her, blive rettet.

Men bloggen er også åben for, at informationer kan uddybes af læsere, ligesom der kan tilføjes helt nye oplysninger.

Desuden bringer bloggen uddrag af anmeldelser, gode som mindre gode. Fra de professionelle anmeldere, og fra dig – hvis ønsket.

Varedeklaration 1:

Hvad angår reaktioner, er det imidlertid væsentligt at holde sig for øje, at bogen ikke repræsenterer klassisk, tilstræbt objektiv journalistik hele vejen igennem. Det opdrag, som Gyldendal Business gav Dorte Toft lød således på både at fortælle, om hvordan hun arbejdede med afdækning af denne sag, og på, hvorledes sagen påvirkede hendes liv. Der er tale om en personlig beretning for Dorte Tofts vedkommende, og hendes blog Bizzen spillede en vis rolle i efterforskningen, der i den sidste måned blev foretaget i samarbejde med it-avisen Computerworld.

Varedeklaration 2:

Men det er også væsentligt at påpege, at denne blog ikke repræsenterer en løbende opfølgning på sagen. Den sker nu i medierne:-)

Varedeklaration 3:

Denne blog tilhører ikke Gyldendal Business. Det er en ret så uformel blog, oprettet af Dorte Toft ved brug af almindelig blogsoftware, WordPress. Hvor længe bloggen kommer til at leve, kan jeg ikke sige.