Nul mikrofonholderi om teknik og kunder

Opdateret 28.4.09: “Bedrag” synes at være den eneste bog ud af de seks om Bagger-sagen, der rigtig går i dybden med, hvad der var fup og hvad der var fakta, når det vedrørte IT Factorys egen software og “kunder”, og det undrer mig. Lige så, at fuppen stadig set gengivet som fakta.

Netop fortællingerne om eksisterende software og “revolutionerende” software, der var lige på trapperne, var jo frem til næsten det sidste det skelet, der holdt løgnene oppe.

Tag bogen, som Stein Baggers tidligere medierådgiver gennem halvandet år, Erik Ove har skrevet – den om inderkredsen. Ove og medforfatteren, journalisten Stig Andersen, har blandt andet talt med udviklingsdirektøren Carsten Sjørup.

Sjørup taler i bogen stadig om de produkter, der går under betegnelsen “Software as a Service”, altså SaaS, som var de en succes – helt uantastet. Selv om fakta er, at de aldrig kom på markedet, fordi de var for dårlige. Opdatering: Sjørup citeres i bogen for, at IBM’s teknikere var glade for SaaS – det er de netbaserede produkter, der aldrig kom på markedet. Sjørup pointerer nu over for mig, at IBM-folkene var glade for SATSNINGEN på SaaS, idet den i høj grad blev baseret på IBM-produkter. IBM vidste, at SaaS-produkterne havde problemer blandt andet som følge af problemer med IBM’s egen software.

Produktfiaskoerne er ellers fremgået af både min og Computerworld-journalisten Kristian Hansens dækning måneder tilbage i tiden – det har altså længe været altså offentlig viden.

SaaS-produkterne skulle have været lanceret i sommeren 2007, men blev det aldrig. Kun et analyseprodukt, der var kommet i hus køb af det islandske selskab Hreimur for 8 millioner kroner fungerede. Men IT Factorys egne 2 SaaS-løsninger (salg og personale) brød ned, når der kom for mange kunder på, så derfor blev ingen af de 3 SaaS-løsninger lanceret. Direktionen, som Carsten Sjørup var medlem af, traf selv beslutningen.

Fremtidsproduktet PaaS, der står som “Platform as a Service”  taler Carsten Sjørup også om i bogen, som om det ville have levet op til Bagger løfter om et revolutionerende produkt. Ifølge Sjørup manglede man blot halvanden måned arbejde, da konkursen skete.

Men i “Bedrag” kan man jo læse, at Sjørup tager afstand fra Baggers store ord om PaaS. Produktet ville slet ikke kunne, alt hvad Bagger påstod, og det ville aldrig kunne det. Dertil kom, at det et PaaS, der ville have været parat til lancering halvanden måned efter, kun udgjorde en del af, hvad Paas ifølge Sjørup ville ende med at kunne.  Først senere versioner ville kunne det hele. Det erkendte han over for en eksterne ekspert, som jeg havde som bisidder ved en demonstration.

I Ove-bogen fastholder han, at der kun manglede halvanden måned. “Der var ingen fundamentale problemer tilbage, vi manglede kun finpudsningen”. Sært.

Lige så sært er det, at Sjørup får lov til uantastet at gentage Stein Baggers løgne på et andet punkt. “Vi har det (PaaS) til test hos 160 partnere”. Det siger han et par gange i bogen, hvor der også fortælles om begejstrede tilbagemeldinger. Men det er jo ikke sandt.

I Bedrag kan man læse, at der var 160 partnere, der havde skrevet under på, at de måske en dag ville teste PaaS. Testen var i øvrigt helt gratis og uforpligtende. Kun 40 ud af de 160 havde været aktive, siden der i sommeren 2008 blev åbnet for testen, og kun et par havde – konkursen indtraf – ønsket at gå videre – altså til et køb. Men produktet var så heller ikke færdigt da.

Umiddelbart undrer det mig, at løgne og fordrejelser blot har kunnet fortsætte.

Det undrer mig på sin vis også, at anmelderne ikke har fundet det værd at notere. Men hvem ved. Måske er det ligegyldigt for andre, taget i betragtning, at det hele viste sig at være et leasingcirkus.

Lidt sjovt er det så at se, at salget af IT Factorys software (PaaS og SaaS og den gamle Business Suite)  til et tysk selskab for en million dollar, altså knap 6 millioner kroner, udråbes som en succes for hele softwaresatsningen. Det eneste stykke software, der var i driftssikker stand på det tidspunkt, var analysesoftwaren, som IT Factory altså købte i efteråret 2006 for 8 millioner kroner, og ifølge kurator Boris Frederiksen blev der alt i alt postet 130 millioner kroner ind i softwareudviklingen – et tal, som Carsten Sjørup dog bestrider.

Tilføjet 28.4.09: Jeg har nu fået læst lidt mere af Ove/Andersen-bogen og kan se, at IT Factory-nøglepersoner som Carsten Sjørup og driftsdirektøren Karina Buch i dagene lige efter Baggers flugt fortæller Asger Jensby, Erik Ove m.fl. at visse produkter aldrig er solgt, og at fakturaer derpå derfor er uforklarlige.

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s