Anmeldelser: Pressen

Berlingske Tidende, fem stjerner ud af seks (bedst af alle Bagger-bøger):

“De medrivende krydsklip mellem bloggens autentiske ”nu” og blogger Tofts senere kommentarer er et scoop. Skal man læse én bog om Stein Bagger og IT Factory i år, så må det blive den her.”  Jens Andersen.

Ekstra Bladet, fem stjerner ud af seks:

“Dorte Tofts fortælling er ekstremt underholdende og fascinerende. Et kynisk drama bedre beskrevet end i de fleste kriminalromaner. Og Tüchsen formår at blotlægge Baggers leasingcirkus, så det kan forstås. Hans Engell.

Dagbladet Børsen, fire “huer” ud af seks:

“Bedrag…. bidrager med den klart mest tilbundsgående økonomiske analyse af forholdene omkring IT Factory.” Jonas Hindsholm Bentzen.

Jyllands-Posten, fire stjerner ud af seks:

“For første gang får vi historien om, hvad IT Factory var for en virksomhed tilbage til begyndelsen i 1990’erne. Det bidrager til forståelsen. Og bogen bidrager bl.a. til opklaring af, hvordan Asger Jensby blev så forgabt i Stein Bagger, at han, lige til den dag det hele ramlede, glemte at gøre stort set alt, hvad en bestyrelsesformand skal gøre”. John Hansen.

Lederne.dk:

“Hvad dårlig ledelse og mangel på rettidig omhu i værste fald kan betyde, er man som læser blevet meget klogere på, når bogen er læst.” Ulla Bechsgaard.

Politiken:

“Bogen er naturligvis oplagt guf, fordi Dorte Toft var den første journalist og blogger, som på nettet offentligt satte store spørgsmålstegn ved det økonomiske ’mirakel’ IT Factory. Dorte Toft fortæller levende, hvor svært det var at råbe de ansvarlige i dansk erhvervsliv op….Hvis vi alle sammen håber og tror, at Stein Bagger er en enlig svale, skal vi ikke læse videre i Henrik Tüchsen og Dorte Tofts bog. Med gode kilder i toppen af revisionsbranchen og lignende forudser de i bogen, at vi de kommende år vil se en bølge af bedragerier i virksomhederne.” Niels Nørgaard.

IT-nyhedsmediet Comon:

“Hendes [Dorte Tofts] fortælling om forløbet fra hun først fik færten af noget ufint i ITF over jagtens mange forviklinger, nedture og små sejre til de afgørende øjeblikke, hvor fremtiden blev beseglet for Bagger og co, er basalt spændende læsning”. Jens Nielsen.

Økonomisk Ugebrev:

“Så bundlinien herfra er, at Dorte Toft og Henrik Tüchsens bog er et godt, sammenhængende lærestykke for alle i erhvervslivet, der ønsker at læse om en konkret case, hvor nærmest alle myndigheder og autoriteter blev taget med bukserne nede.
Kun dette samspil mellem pæne ”navne” som IBM, Danske Bank, JMI Invest, KPMG og førende erhvervsmedier gav næring til at opretholde illusionen gennem flere år. Så ”Bedrag” handler ikke kun og en charmerende, psykopatisk bedrager men langt mere om, hvordan ellers mur- og nagelfaste institutioner ikke er så solide endda.”

Prosabladet:

“….Og sikkert er det, at Dorte Tofts stædighed og imponerende ærlighed i stort omfang gør hendes og den rutinerede erhvervsjournalist Henrik Tüchsens bog ”Bedrag – Om IT Factory, grådighed og magtsyge” til det oplagte valg i den store stak af aktuelle udgivelser om Baggers fald fra tinderne af den danske it-branche.” Kurt Westh Nielsen.

Børsen online Executive, borsen.dk, fem stjerner ud af seks:

Bogen topper da Dorte Toft endelig mødes face-to-face med Stein Bagger. Gengivelsen af et tre timer langt møde er både grotesk og vanvittigt underholdende. Henrik Ulander, adm. direktør IBC, Euroforum

Dansk Kommunikationsforening:

Henrik Tüchsen leverer løbende velgørende indspark fulde af overblik over tidsforløb og det pyramidespilslignende leasingcirkus. Stephan Sabinsky


Bogblogger.dk:

“Tofts baggrund som it-nørd fornægter sig heller ikke, og en række interessante, lidt fagnørdede, betragtninger om software krydrer bogen og det virker egentlig meget godt. Det giver bogen tyngde og er ikke mere kompliceret end at det kan forstås af almindelige dødelige.” Andreas Krog.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s