Tag Archives: Kim Magnusson

Filmrettighederne til “min” bog solgt til Oscar-belønnet producer

Du milde. Den Oscar-belønnede filmproducer Kim Magnusson har købt rettighederne til filmatisering af denne bog. Det er den allerseneste udvikling i, hvad der har været tæt for surrealisme for mig siden den 1. december, hvor Bagger-skandalen sprang.

Jeg blev tidligt kontaktet af Kim Magnusson via mail, men måtte melde pas vedrørende nærmere drøftelser, fordi jeg skulle skrive bogen færdig. Og da han så efterfølgende bankede på hos Gyldendal og ville forhandle, overdrog jeg og medforfatter Tüchsen forhandlingsretten til forlaget.

Magnusson vandt en Oscar for kortfilmen Valgaften (1998) og har været Oscar-nomineret for tre andre kortfilm. Når det gælder spillefilm af fuld længden har han blandt andet filmene Listetyven, De grønne slagtere, Terkel i knibe og Adams Æbler på CV’et.

Der var jo 6 Bagger-bøger at vælge mellem, men Kim Magnusson fortæller mig i dag, at den rolle som jeg, min blog og bloggens læsere spillede for afdækningen, talte.

Mit fagblad Journalisten spurgte mig, hvem jeg gerne så i rollen som Dorte Toft, og svaret kan du læse her. Hvad er dit forslag:-)

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized