Tag Archives: Stein Bagger

Berlingske liveblogger om “Lord Ljungman”

I retssagen mod Mikael Ljungman, der ifølge Stein Bagger er den eneste medskyldige, var det denne gang Berlingske Tidendes Simon Bendtsen, der tog os direkte ind i retssalen. Herfra kunne han blandt andet fortælle , at Mikael Ljungman smykker sig med en Lord-titel samt et visitkort, hvor han udgiver sig for at være advokat. Han har godt nok læst jura, men tog aldrig kandidatgraden.

Ljungman, som hele tiden har erklæret sig uskyldig, fastholdt dette standpunkt, da retsagen blev indledt den 1. marts. Anklagemyndigheden mener derimod, at han har svindlet for 266 mio. kroner, og lægger op til en straf på 12 års fængsel og konfiskation af godt 190 millioner kroner.

Hvis du er interesseret i at læse nærmere om retssagen mod Ljungman, kan du finde links til artikler blogsiden, der rummer tidslinjen. Computerworld-journalisten Kristian Hansen, som jeg arbejdede sammen med i den afsluttende afdækning af Bagger-sagen, har blandt andet en fornøjelig bemærkning fra Mikael Ljungman, der mente, at anklageren havde set for mange gangsterfilm.

It-værktøjet, som Berlingske-journalisten bruger til at afrapportere løbende, hedder ScribbleLive, anvendes af flere udenlandske medier. Da Ekstra Bladets Bo Elkjær i juni sidste år gav minut-for-minutrapporter fra retssalen, var det Twitter, som bruges bredt, men som ikke tillader helt så mange ord pr. besked.

Bagger-sagskomplekset har vist os, at har man tid til at følge en øjebliksdækning, får man naturligt nok et langt mere nært indtryk af, hvad der foregår, end hvis man som “i gamle dage” skulle afvente kortfattede interviews og sammendrag bagefter.

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Bedrag: Bestseller på erhvervsfronten

To fredage i rap har vores bog toppet listen over mest solgte management- og erhvervsbøger i dagbladet Børsens Executive tillæg. Det er en god nyhed for os, for vi skrev jo netop bogen med henblik på erhvervsfolk.

Listen repræsenterer dog ikke samtlige solgte erhvervsbøger i Danmark. Der er tale om salget, der sker via den ene af landets to store boghandlerkæder, Arnold Busck.

Det er imidlertid rart at se bogen i rette sammenhæng. Nogle af bøgerne om Stein Baggers fup med IT Factory talte i bestseller-statistikker som biografier, men vores talte som fagbog, hvorved bogen blev holdt op mod nye bøger om madlavning, Soduko-bøger og andet, der ikke har så meget med erhvervsliv at gøre.

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized